Badsæt i forskellige prisgrupper

Når man skal købe nyt badsæt, er der mange muligheder, og det kan være svært at gennemskue, hvor meget man kan få for sine penge. Her har vi forsøgt at synliggøre og beskrive forskellige badsæt med priseksempler.

Plano - 1.548,-

På det lille badeværelse eller gæstetoilet kan det være en udfordring at have plads til opbevaring af det mest basale. Med dette praktiske og simple badsæt er det både nemt at gemme tingene af vejen men alligevel have det ved hånden - og så er det elegant at se på.
Bordpladen er med integreret vask i porcelæn, som er et meget slidstærkt materiale og nemt at vedligeholde. Lågerne er i modellen Plano hvid, som er en melaminfront, der både er slidstærk og let at rengøre.

Med det enkle Formia-greb, som monteres på toppen af lågen opnår man elegant udtryk. Samtidig beskyttes toppen af lågen mod slag.

Dette badsæt på 60 cm med skab, vask og greb kan du købe til KUN 1.548,-

Cleveland - 2.065,-

Her ser du et helt enkelt badsæt i Cleveland, der er en flot melaminlåge i farven grå eg.
Her i norden er det altid moderne i en eller anden grad at anvende materialer i træ i indretningen. Det har resten af verden også opdaget, og den nordiske trend er populær som aldrig før.

Med den flotte Cleveland grå eg låge er der rig mulighed for at tilsætte det naturlige element til indretningen. Sammen med den hvide porcelæns-bordplade med integreret vask, og de enkle Formia greb bliver indtrykket indbydende og moderne.

Skabet er 80 cm bred, og 45 cm dyb. Dybden giver god mulighed for at kunne nå ind til spejlet ved barbering eller når der skal lægges make-up.

Badsættet med skab, Cleveland-låger, bordplade med vask og Formia-greb koster KUN 2.065,-

Køb badsættet og tilbehør

Plano - 2.376,-

Ønsker du et lille badsæt med skuffer, er sættet her et rigtig godt bud. Her får du rigtig meget for pengene, samtidig med, at du får et moderne, praktisk badeværelse.
På et lille badeværelse kan det være en fordel at investere lidt ekstra penge og få skuffer i bademøblet. Med skuffer med fuldudtræk og softclose får man et overblik over hele skuffens indhold. Der er udskæring i den øverst skuffe, så der er gjort plads til vandinstallationer. Det skal naturligvis tjekkes at det passer til de installationer, du har.

Porcelænsvasken er både elegant at se på men også meget nem at vedligeholde og rengøre.

Plano grå badsæt med 2 skuffer med integreret fuldudtræk og softclose, porcelænsvask og Formia greb får du for KUN 2.376,-

Daytona - 2.997,-

Hvidt i hvidt er og bliver en klassiker - det er et look som altid kan tilpasses tidens tendenser. Du kan altid tilsætte de farver og tekstiler, som du syntes om, og som passer til din smag - når trenden skifter eller der opstår nye behov, er det ingen sag at opgradere udtrykket i badeværelset.
Den hvide porcelæns-bordplade med integreret vask er både elegant at se på men også meget nem at vedligeholde og rengøre.

Ved at vælge et skuffeskab til badmøblet med softclose og fuldudtræk får du det perfekte overblik. Det er også en mulighed at tilkøbe en lækker indsats i egetræ, som sikrer god opdeling til de mange små produkter, man har i badeværelset, så det er lettere at organisere og holde orden, så man kan finde sine ting.

Modellen Daytona er en slidstærk låge i en lækker hvidlakeret overflade, som er nem at tørre af og tåler den daglige brug.

Dette elegante sæt i Daytona Hvid med 2 skuffer, porcelænsvask og Formia greb koster KUN KR 2.997,-

Cleveland - 3.618,-

I dette store badmøbel på 100 cm er der god plads til alt det, du skal bruge i dagligdagen. Samtidig er der plads på begge sider af vasken, så man kan stille ting fra sig eller have det, man bruger mest, lige ved hånden.
Det kan se meget indbydende og hyggeligt ud med en lille bakke med parfumer, duftpinde, olier eller hvad du synes, der skal til for at tilføre en god stemning på badeværelset. Der er udskæring for afløb i øverste skuffe, så der er en pæn finish og afslutning i skuffen.

Badsæt på 100 cm i model sort Cleveland, med 2 store skuffer, porcelænsvask og Formia greb: KUN KR 3.618,-

Køb badsættet og tilbehør

Sebring - 7.000,-

Når man skal planlægge et nyt badeværelse - enten i en renovering eller ved et nybyg - er det meget oppe i tiden, at man laver større badeværelser. Så kan man indrette det som et velværerum med plads til selvforkælelse, afslapning og plads til hele familien i dagligdagen.
I den travle hverdag kan det godt være svært at nå at have tid til at pleje sig selv og tid til ro. Med et lækkert indbydende badeværelse behøver man ikke besøge et spa. Man kan med få elementer gøre hjemmets badeværelse til et hjemme-spa.

Et badekar vækker glæde både hos store og små, og nutidens badekar fås i mange designs, så der er noget der passer til enhver smag.

Dette lækre badsæt er med modellen Sebring hvid med hvide grebslister, der sammen med bordpladen i mat hvid porelæn med integreret vask giver et enkelt og moderne design. Spejlet er med LED-lysfelter som giver ideel belysning til at lægge make-up og til barbering.

Prisen for dette elegante sæt er KUN 7.000,-

Sebring - 9.490,-

Et badeværelse med kontraster. Mange vælger en løsning med et helt hvidt badeværelsesarrangement - men det giver et mere spændende look, når man arbejder med kontraster, som her med hvid og sort.
Selvom hvid og sort kan virke hårdt i udtrykket, vil farvesammensætningen altid være klassisk og moderne - og med tekstiler og forskelligt tilbehør kan man bløde de skarpe linjer op og skabe et personligt udtryk. Her er kontrasterne skabt med den grebsfrie model Sebring hvid med sorte gribelister, sorte gavle, og en sort bordplade med integreret vask.

En anden mulighed for at gøre badeværelset mere personligt er at sætte flere skabe til, som giver god opbevaringsplads til ekstra håndklæder og hvad man ellers har brug for at kunne opbevare på badeværelset.

Her er der valgt skabe som også giver mulighed for at have nogle ting lige ved hånden. Samtidig giver de åbne hylder et spændende udtryk, hvor man har mulighed for at tilføje personlighed med små pyntegenstande.

Badsæt model Sebring med sort greb med integrerede sort Cleveland-frisider, sort Lava bordplade med integreret vask og spejl med skjult ophæng: KUN 9.490,-

Cleveland - 17.715,-

I en travl hverdag kan man med fordel tænke over at indrette sit hjem, hvor de ting man skal bruge er lige ved hånden. Eksempelvis kan det give mening at opbevarer børnenes tøj på badeværelset. Med en løsning som denne kan børnene have deres eget skab, og der er stadig rigtig god opbevaringsplads i skufferne i badsættet med vasken.
Højskabene findes i to dybder, og du kan selv vælge hvilken front, du ønsker; om der skal være greb eller om det skal være grebsfrit. Der er derved rig mulighed for at tilpasse skabene til den plads, du har på dit badeværelse, og den stil du ønsker.

Vasken her er lavet i specialmål. Dette giver mulighed for at flytte vasken, så den ikke er centeret i midten af bordpladen. Man kan også lave udgaver med 2 vaske i en længere bordplade. Herudover kan man selv vælge hvilket materiale man ønsker og hvilken type vask man vil have i.

Badsæt Cleveland Natur Eg med skuffer og Cleveland sort frisider, sort speciallavet Graphalit bordplade med glasstykker i, integreret vask og sorte Kvadro greb: KUN 17.715,-

Flere artikler

Guide: Hvad koster et nyt badeværelse?
GUIDE: Renovering af badeværelse
Besøg os i vores
Modtag inden for 24 timer