Quooker - Den kogende vandhane

Kogende vand på få sekunder

Det kan være en både dyr og tidskrævende affære at arbejde i køkkenet i dag – lige fra råvarer og energiforbrug til den tid man bruger væk fra familien og andre opgaver. Den kogende vandhane fra Quooker kan være med til at gøre det både nemmere og billigere for dig. Med en Quooker kogende vandhane kan du i løbet af få sekunder få op til 3 liter kogende vand (100°C) direkte fra hanen.

Sikkerheden kommer først

Den kogende vandhane er en daglig hjælp, der er svær at undvære, når man først har prøvet det - og den kan helt ændre måden, vi laver mad på. Når kartoflerne skal koges, eller man lige skal have en kop te eller kaffe, så kan Quooker hurtigt levere vandet på en sikker måde.

Quooker vandhanen er fastmonteret, så der ikke er risiko for at den vælter. Vandet kommer ud i en let spray med luft, der mindsker risikoen for skoldning, da du kan nå at flytte hånden, inden du brænder dig. Tryk og drej-mekanismen sikrer, at man ikke ved et uheld får tændt for den kogende hane. Vandhanen kan højdejusteres, så den altid passer til den gryde, kande eller kop, der sættes under den.

Energibesparelse

Når vi koger vand i elkedler, er der ofte en minimumsgrænse for vandmængden, og vi har en tendens til altid at koge alt for meget vand i forhold til det, vi reelt skal bruge. Det betyder, at der går både vand og energi til spilde under opvarmningen. Quooker giver kun den mængde vand, der skal bruges, og det er derved et energibesparende alternativ til den daglige brug af kogende vand i køkkenet.

En undersøgelse foretaget af det hollandske energiinstitut Van Holstein en Kemna (VHK) viser, at ved en elpris på 1,80 kr. pr. kWh koster det 410 kr. for en Quooker kogende vandhane at koge 1.000 liter vand. Tilsvarende koster det på et induktionskomfur 490 kr. og 562 kr. på et elektrisk komfur. I standby funktion bruger Quooker ca. 45 øre strøm i døgnet – hvilket svarer til ca. 175 kr. om året.

Anvendelse

Quooker er et cool gadget, der har utallige anvendelsesmuligheder, og den kan helt ændre måden, vi laver mad på. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad Quooker kan bruges til i hjemmet. Du kan bl.a. bruge den kogende vandhane til at:

  • Blanchere grøntsager og fisk
  • Flå tomater
  • Koge kartofler og grøntsager
  • Desinficere sutter, sutteflasker, skærebræt, glas, etc.
  • Fjerne stearin
  • Skolde glas til syltning
  • Opvarme kopper/tallerkner til servering
  • Bage
  • Vaske op
  • Opvarme termokander

  • Modeller

    Quooker findes i mange forskellige modeller, så der altid er mulighed for at finde den helt rigtige finish til det enkelte køkken og hjem. Der er mulighed for at få hanerne i krom, børstet krom og rustfrit stål-look, så du kan få hanen til at passe perfekt sammen med resten af hjemmet.

    Basic..

    ..giver et unikt design med en flot vinklet hals på 100 grader. Hanen er justerbar i højden, så den nemt kan tilpasses gryder og kopper. Den er udstyret med flot vinklet greb med udsparing, der giver et moderne og minimalistisk udtryk.

    Basic modellen passer flot til det grebsfrie køkken med elegante og minimalistiske linjer. Denne kombination vil give dit køkken et enkelt og moderne udtryk.

    Design..

    ..er hanen med en smuk afrundet hals i klassisk design og vinklet greb med tap. Den justerbare højde gør hanen nem at bruge i hverdagen. Design modellen kombinerer det klassiske og afrundede med det moderne og funktionelle.

    Med denne hane kan du fuldende looket i det klassiske køkken med bløde linjer. Låger og skuffer med afrundede, elegante greb – og naturligvis i samme materiale som hanen.

    Modern..

    ..tilbyder et tidløst design med vinklet hals på 90 grader og elegant greb med tap. Hanen kan justeres efter gryder, skåle og lignende, så du altid er sikret den bedste og mest sikre arbejdsgang.

    Modern hanen giver rig mulighed for at udforske det moderne køkken med lineært design og flotte kantede greb på låger og skuffer.

    Classic..

    ..er en flot hane med klassisk greb og afrundet hals i retro stil. Classic hanen passer med sin unikke stil godt til køkkenet med små, lækre detaljer som runde porcelænsgreb og flotte udskæringer. Hanen er justerbar i højden, så den kan tilpasses de enkelte arbejdsredskaber. Køkkenet kan fuldendes med flotte afrundede møbler i retro design.

    Nordic Round..

    ..er den stilrene, nordiske hane, der tilbyder dig nem betjening og høj sikkerhed. Hanen har justeringsmulighed, så den kan tilpasses den enkelte gryde, der bruges, og derudover er den udstyret med en rød ring, der lyser, når grebet berøres.

    Nordic Round er den perfekte hane til det stilrene nordiske køkken med klassiske runde linjer og greb – eller til grebsfrie låger og skuffer.

    Nordic Square..

    ..tilbyder flot vinklet tud og klassiske linjer. Hanen kan højdejusteres, så du får den optimale arbejdsgang. Grebet er nemt at håndtere under arbejdet i køkkenet, og det er udstyret med en rød ring, der lyser, når grebet berøres, så der ikke er tvivl om, at det er kogende vand.

    Nordic Square er den perfekte hane til det lineære køkken med skarpe kanter og greb, der giver et moderne, nordisk udtryk.

    Alle hanerne leveres med den patenterede PRO3-VAQ vacuum-isolerede beholder, der sikrer minimalt varmetab. Med sin højde på 41 cm og diameter på 15 cm, kan beholderen nemt placeres under vasken uden at tage opbevaringspladsen. Hanerne kan leveres med COMBI eller COMBI+ beholder.

    Oprindelse

    Quooker er opfundet af hollænderen Henri Peteri. Ideen fik han i 1970, da han var med til at udvikle en minut-suppe – for hvordan kan man kalde det minut-suppe, når det tager 5 minutter at koge vandet?

    ”Pludselig så jeg det for mig. Da jeg tænkte tanken, følte jeg en bølge af varme strømme gennem mig. Jeg blev helt fanget af ideen… Jeg ville lave en vandhane med rindende, kogende vand!” (Henri Peteri)
     
    De næste år blev der arbejdet ihærdigt på udviklingen, men først i 1985 (i samarbejde med sønnen Niels) blev ideen udviklet til et produkt, der kunne sælges. Det var dog først i 1993, da sønnen Walter blev en del af virksomheden, at salget tog fart, og i år 2000 kørte virksomheden for første gang med overskud.

    Siden da har produkterne udviklet sig til at være en international succes, og produkterne sælges i store dele af Europa.  

    Har du spørgsmål..

    ..til ovenstående modeller,  kan du kontakte os på info@kitchn.dk eller ringe på tlf. 97430500 Vi forhandler hele Quooker programmet, og hjælper gerne med at finde den rette model til dig.

    OM KITCHN.DK

    Kitchn.dk er en dansk køkkenfabrik – som holder til i Aulum, Midtjylland, og har produceret køkken, bad og garderobeskabe i god kvalitet siden 1973. Produkterne bliver solgt i hele Danmark til både private, institutioner og erhvervskunder.

    Vi har altid ønsket at gøre køkkenkøbet nemt og billigt. I begyndelsen af 1990’erne var vi blandt de allerførste til at introducere skabe, som forbrugerne med lethed selv kunne samle og montere. Dette har vi arbejdet videre på lige siden, og har idag meget udførlige og lette samlevejledninger til vores produkter, som fra starten af er lavet til gør-det-selv markedet. Hvis du hellere vil have færdigsamlede skabs-elementer til dit køkken, bad, bryggers og garderobe færdigsamler vi også gerne produkterne færdig fra fabrikken. Vi tilbyder endvidere en bred vifte af service ydelser, såsom f.eks opmåling og montering, via et samarbejde med montører over hele landet.

    Support


    Kontakt vores support, hvis du har spørgsmål ang. vores produkter eller ordre. Vores mailbox er aldrig lukket - og telefonerne er åbne hverdage fra kl. 8.30-15.30.

    info@kitchn.dk

    0 varer i kurven