Familiekøkken i nyt hus

FØR

Denne familie kontaktede os, da de var i gang med at bygge et nyt hus, hvor de ønskede løsning til både køkken og bad.

Det var vigtigt for parret, at køkkenet skulle være et leverum for hele familien, hvor der også skulle være plads til to børn og en hund. Det var også et ønske, at køkkenet skulle passe ind i et køkken/alrum som et møbel. Det skulle altså være et køkken med flotte linjer og lidt diskret. Der skulle være mulighed for siddepladser i køkkenet, så børnene kan lave lektier mens de voksne laver mad, samt at man kan have gæster med i køkkenet.

Designet skulle være moderne men med naturlige elementer. Der skulle være en væg med indbyggede skabe, hvor en af skabsdørene skulle føre ind til et viktualierum.

Badeværelsemøblet skulle være i samme stil og materialer som køkkenet, så der ville være en elegant sammenhæng i rummene.

Familien havde håndværker til at gå i huset, som skulle montere både køkken og bad, så de prioriterede at elementerne skulle leveres som samlede skabe for at spare tid, så de kunne blive hurtigt færdige i slutprocessen af deres byggeri.  

UNDER

Vores køkkenkonsulent tegnede flere forslag i 3D og regnede et tilbud til kunden, som blev tilrettet efter kundens ønsker. I denne del af processen er det vigtigt at konsulenten lytter efter kundes ønsker, men stadig vejleder og rådgiver kunderne ud fra sine professionelle kompetencer, så resultatet både bliver flot og funktionelt på den bedst mulige måde.

Familien her boede tæt på det fysiske showroom i Aulum, som de besøgte, hvor de gennemgik indretningen og materialerne med vores indretningskonsulent.

Ofte bor vores kunder langt fra de fysiske showrooms. Det kan selvfølgelig være en udfordring, men ofte kan vores konsulenter vejlede og hjælpe kunderne igennem deres proces. Dette gør de ved hjælp af telefonisk kontakt, chat, mails med billedemateriale og prøvelåger. Muligheden for tæt dialog og visuelle materialer sikrer at kunderne ender ud med det rette materialevalg, så de får netop den løsning, de drømmer om.

EFTER

Det færdige resultat er blevet et flot åbent køkken/alrum med et flot minimalistisk udtryk. Rummet samles med et gulv i egetræ, som sammen med skufferne i modellen Washington eg giver rummet både varme og personlighed.

De hvide fronter er modellen New York hvid, som er en hvid lakeret MDF-plade på 18 mm med afrundede kanter. Familien valgte denne låge, da den har en pæn og lækker overflade, er slidstærk samt er nem at rengøre. Familien valgte Formia greb, da de godt kan lide det grebsløse udtryk. Formia grebet ligger oven på den øverste kant på lågen, og derved beskytter den lågens overkant mod slag i forbindelse med den daglige anvendelse. Samtidig er grebet meget elegant og giver næsten samme udtryk som en grebsfri låge.

Valget af bordplade faldt på en hvid laminat bordplade på 30 mm med ABS kant, da der både var et budget, der gerne skulle overholdes, samt et ønske om en bordplade som er slidstærk og nem at vedligeholde. Vasken er en sort Blanco Silgranit vask, som skaber en fin kontrast til alt det hvide i køkkenet, og som samtidig skaber sammenhæng med det sorte armatur, kogepladen og de sorte detaljer på hvidevarerne.

Der er godt med plads rundt om køkkenøen, og der er plads til hele familien og gæster i køkkenet/alrummet. I skabsvæggen fik familien, som de ønskede, en løsning med en låge som dør ind til deres viktualierum. På denne måde har de skabt en sammenhængende flade, der ikke er brudt med en dør. Den store vaskeø skaber et naturligt samlingspunkt i køkkenet, hvorfra man kan arbejde ud til de forskellige arbejdsstationer, og der er samtidig god plads til at være flere i køkkenet på en gange.

Der blev plads både til integreret køleskab og fryser og masser af ekstra opbevaringsplads i skabsvæggen. Der blev også plads til 2 ovne som er en god investering til en børnefamilie, hvor man ofte kan have brug for ekstra ovnrum - eksempelvis når der er gæster, og der skal laves mad til mange på en gang.

Familien endte med en løsning som dækker alle deres behov i det daglige og når de har gæster.

Badeværelse

På badeværelset blev løsningen et arrangement med skuffer, hvor det er let at overskue indholdet, samt en hvid marmor bordplade med integreret vask. Fronterne er igen New York med Formia greb, så alle materialer bliver holdt i samme stil som køkkenet og skaber en sammenhæng igennem huset.

Spejlet skulle være så stort, at der kunne stå flere ved det på en gang - og med det brede spejl med indbyggede LED-felter, får familien en optimal belysning til eksempelvis barbering, lægge make-up osv.


Få tilbud på dit projekt
Har du et projekt, du ønsker at modtage gratis og uforpligtende tegning og tilbud på, så kan du kontakte os her, eller ringe og høre mere om vores muligheder. Du kan ringe på tlf: 97 43 05 00.

Du kan også se flere kundeprojekter eller blive inspireret i vores inspirations univers her, .

KITCHN.DK - KØKKEN, BAD, BRYGGERS OG GARDEROBE

Kitchn.dk er en dansk køkkenfabrik, som ligger i Aulum, Midtjylland. Vi producerer elementer til køkken, bad, bryggers og garderobe i god kvalitet, og det har vi gjort siden 1973. Vi har med andre ord mange års erfaring med at producere til det danske marked. Vores løsninger bliver solgt i hele landet til både private, institutioner og erhvervskunder.

Vi har altid ønsket at gøre det nemt og billigt at få den helt rigtige løsning til dit køkken, bad, bryggers eller garderobe. Derfor har vi dygtige konsulenter, som gerne vejleder dig, tegner løsningen og hjælper med at få bestilt de rigtige varer, hvis du har brug for hjælp. Vi har udførlige og lette samlevejledninger til vores produkter, som er lavet til gør-det-selv-markedet. Hvis du hellere vil have færdigsamlede elementer, kan du naturligvis også vælge at lade vores fabrik samle elementerne for dig.

Har du lyst til at opleve vores løsninger, før du bestiller? Besøg gerne vores showrooms i Aulum eller i Valby, før du beslutter dig.

Support


Kontakt vores support, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller din ordre. Telefonerne er åbne hverdage fra kl. 8.30-15.30. Vores mailbox er altid åben.

info@kitchn.dk

0 varer i kurven