Renovering af badeværelse

Guide >> renovering af dit badeværelse


Hvis du går og overvejer en renovering af badeværelse helt eller delvist, så er der mange gode fifs, som kan spare dig for en del penge på den lange bane. Hos Kitchn.dk har vi mange gør-det-selv-kunder, som jævntligt kommer med forespørgsler ift. renovering af badeværelse og hvordan de kan få drømmebadeværelset, uden at skulle bruge store summer. Derfor har vi lavet denne guide til dig.

Først og fremmest

Hvis du selv vil renovere dit badeværelse, for at spare udgifterne til håndværkere, så skal du være ekstra grundig i dit indledende arbejde. I det øjeblik at du har afmonteret de gamle elementer, er der ikke ingen vej tilbage, og derfor handler det om at have alle de nye elementer samt projektplanlægningen på plads, INDEN du så meget som tænker på at røre ved de eksisterende elementer og installationer. Hvis du gerne vil spare lidt penge ift. elementerne kan vi levere dem billigt og usamlede, så du har flere penge at gøre med til andre dele af projektet.

Se udvalget af badskabe & badsæt her>>

Hvor stort er dit renoveringsprojekt?

Det første du skal gøre, er at sætte dig ned og tænke dig godt og grundigt om. Hvad er det for et badeværelse du/I ønsker? Hvilke behov har I i hverdagen - og hvordan kan de blive dækket? Er rummet stort nok til det nye badeværelse, eller skal I have flyttet en væg eller lignende for at det kan blive som det skal være? - Selvom du er gør-det-selv-mand/kvinde, så vil vi anbefale, at hvis din renovering af badeværelset involvere modificeringer af de oprindelige konstruktioner i din bolig, så skal du involvere en fagmand, så du er sikker på at undgå problemer med bærende vægge eller installationer, som hurtigt kan give din bad-renovering meget lange udsigter.

Korrekte elementer

Når rammerne er på plads, og du ved præcist hvor stort dit badeværelse skal være og hvor der skal være rørføring, afløb osv., kan du begynde at overveje dit valg af elementer. Har du en stor familie, eller har du planer om, at I skal blive det, så vil vi anbefale, at indtænke rigeligt med skabsplads. Man kan som grundregel aldrig få for meget skabsplads. Og du har formentligt aldrig hørt sætningen: “Nøj hvor vi bare bøvler med at få fyldt vores skabe op”.. Så derfor gør du klogt i at tilgodese ekstra opbevaringsplads. Som tommelfingerregel kan du passende afse plads til et skab, mere end du selv synes, du har brug for.

Udover skabe, så er bordplads og plads foran spejlet også nogle af de steder, hvor de fleste familier meget hurtigt løber tør for plads - især om morgenen hvor alle skal have sat håret, inden de stryger ud af døren. Så når du alligevel skal renovere dit badeværelse, kan du ligeså godt sørge for, at du i fremtiden undgår spejl-konflikter. Så vælg et spejl der er stort nok til, at minimum 2 personer kan stå foran det samtidigt. Hvis du mangler plads til et stort spejl kan det være en god ide at montere et full body spejl i et af skabene på indersiden af skabsdøren.

Bordpladsen er ofte et overset element i badeværelsesrenoveringen, men du gør dig selv en stor tjeneste ved at overveje hvor mange ting, der egentligt ender med at stå på badeværelsesbordet. De fleste familier har et hav af små krukker, krus til tandbørster, barbergrej og meget andet til at stå på bordet. Det tager alt sammen på pladsen, så derfor kan du med fordel vælge en større bordplade, så du ikke kommer til at mangle plads i hverdagen.

Stikkontakter i badeværelsesrenovering

Skal du igang med den helt store renovering af badeværelset. Så er det måske tid til at overveje hvordan dine stikkontakter er placeret i dit badeværelse. Eksempelvis hører vi tit, at kunderne savner én eller flere kontakter ved vasken til alt fra krøllejern til barbermaskiner. Derfor bør du, hvis du alligevel skal have ryddet rummet fuldstændigt for at renovere, overveje at få fræset ud i væggen til et par ekstra kontakter ved spejlet, da det oftest er foran spejlet, at vi bruger vores elektriske udstyr.

Lyskilder på badeværelset

Du kan ikke få lys nok på dit badeværelse. Det er sandheden. Ikke desto mindre er der mange der ikke har set lyset, så at sige :). Derfor kan vi ikke sige det tydeligt nok. Det er KUN en fordel at placere rigeligt med lyskilder i dit badeværelse. Du kan med fordel kombinere det, så du dels har spots ved spejlet, som giver det optimale make up lys og dels har spots i loftet, gerne med dæmper, så du kan få det lys du behøver i hverdagen, men også kan dæmpe det, hvis der er dømt forkælelse i badekarret eller vil undgå at plirre med øjnene fra morgenstunden.

Renovering af badeværelse skal gå hurtigt

Med mindre du har to badeværelser i din bolig, så vil vi på det kraftigste anbefale, at badeværelsesrenoveringen skal gå hurtigt, når først du er begyndt. Lad være at starte andre projekter sideløbende og sørg for at din plan er gennemtænkt og helt på plads, inden du starter. Det kan virke indlysende, men alt for ofte ser vi eksempler på badeværelsesrenovering, som er trukket ud, blevet pauset eller på anden vis stagneret pga. uforudsete komplikationer.

Badeværelset er det værste rum at mangle i dit hjem, da de daglige gøremål, som vi normalt tager som en selvfølge, hurtigt bliver meget komplicerede. Så derfor er det vigtigt at du, inden du begynder dit renoveringsprojekt, har fået alle trin i processen timet og tilrettelagt. Hvis du eksempelvis skal bruge håndværkere til dele af renoveringen så sørg for, at der er aftalt præcise tidsrum for arbejdet og få afstemt med dem, hvor meget du præcist skal forberede inden de kommer osv. - så du ikke ender med et irriterende evighedsprojekt.

Bad og toilet

Disse to er det vigtigste dele af dit badeværelse, derfor bør du enten starte eller slutte med disse så du ikke skal undvære de basale funktioner i længere tid og ender med at skulle rende naboer og venner på dørene tidligt om morgen ;).

Held og lykke med renoveringen af dit badeværelse. Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice for en uforpligtende snak om dine muligheder og hvordan vi kan hjælpe dig.

Ved du præcist hvilke skabe du skal bruge til din bad reovering finder du dem lige Her..

Kunne du tænke dig at få tegnet nyt badeværelse op af os? Kig lige her hvordan..

Du kan kontakte os på mail: info@kitchn.dk eller tlf: 97430500
OM KITCHN.DK

Kitchn.dk er en dansk køkkenfabrik – som holder til i Aulum, Midtjylland, og har produceret køkken, bad og garderobeskabe i god kvalitet siden 1973. Produkterne bliver solgt i hele Danmark til både private, institutioner og erhvervskunder.

Vi har altid ønsket at gøre køkkenkøbet nemt og billigt. I begyndelsen af 1990’erne var vi blandt de allerførste til at introducere skabe, som forbrugerne med lethed selv kunne samle og montere. Dette har vi arbejdet videre på lige siden, og har idag meget udførlige og lette samlevejledninger til vores produkter, som fra starten af er lavet til gør-det-selv markedet. Hvis du hellere vil have færdigsamlede skabs-elementer til dit køkken, bad, bryggers og garderobe færdigsamler vi også gerne produkterne færdig fra fabrikken. Vi tilbyder endvidere en bred vifte af service ydelser, såsom f.eks opmåling og montering, via et samarbejde med montører over hele landet.

Support


Kontakt vores support, hvis du har spørgsmål ang. vores produkter eller ordre. Vores mailbox er aldrig lukket - og telefonerne er åbne hverdage fra kl. 8.30-15.30.

info@kitchn.dk

0 varer i kurven