Cookies og Tracking

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vejledning - 7 dage om ugen 9.00-22.00

97 43 05 00

Trustpilot

Baggang

 
Tænk over, at en baggang ofte bliver brugt meget - og at der skal være plads til både overtøj, installationer, snavsede og våde sko og måske også vasketøj etc. Rummet skal altså indrettes til at kunne tåle den hårde brug, som det ofte bliver udsat for.

Brug lidt tid på at tænke din hverdag igennem

 
En velfungerende baggang begynder med, at du har taget højde for, hvordan gangen faktisk skal bruges i en almindelig hverdag. Det er ikke sikkert, at den rigtige løsning for andre, er den rigtige løsning for jeres familie. Start derfor med at overveje, hvad jeres baggang skal bruges til, hvem der skal bruge den og hvor meget gulv-, bord- og skabsplads, I skal bruge for at balancere let tilgængelighed og ryddelighed.

Er I en børnefamilie, hvor børnene normalt vælter ind af døren og smider overtøjet på stedet, er det måske ikke realistisk at indrette en baggang, hvor alt tøjet skal hænge på bøjler i et lukket skab. Så er det formentlig bedre for jer med en løsning, hvor der er lavet plads til et par knager i børnehøjde, hvor tøjet hænger nogenlunde pænt, fremfor jakkerne ender på gulvet.

Har I vasketøj, der skal hænge til tørre eller lægges sammen i baggangen, så sørg for, at I får lavet pladsen til det.

Prøv at tænke jeres hverdag igennem og skriv evt. et par stikord til det, før I taler med en konsulent, hvis I vælger at få hjælp til indretningen.
 

Mål din baggang op og forbered dig

 
Start med at måle rummet op og tegn en skitse. Når din skitse er klar, kan du placere alle de elementer, du skal tage højde for i din planlægning.

Tegn alt i rummet ind – lige fra stikkontakter og døre til radiatorer, rør og installationer. Jo mere præcis dine mål er, jo nemmere bliver det for dig at planlægge indretningen af rummet, uanset om du selv vil tegne din baggang eller du ønsker hjælp fra vores konsulenter.

Når du har lavet din skitse med mål, er du klar til at planlægge rummet. Du har de præcise mål for, hvor meget du har plads til, og du ved hvor du skal tage hensyn til rør og installationer.

Har du en eksisterende baggang, du skal renovere, kan du starte med at overveje, hvilke elementer i din nuværende indretning, du kan lide - og hvilke du gerne vil have ændret.
 

Få din løsning tegnet

 
Når du er klar til at tegne din løsning har du to muligheder:

1. Få vores konsulenter til at tegne for dig
Hos Kitchn tilbyder vi at tegne din løsning for dig ganske gratis. Vi har masser af erfaring, og du kan trygt lade vores konsulenter hjælpe dig med at omsætte dine tanker og din plantegning med mål til en god, velfungerende baggang.

2. Tegn din egen baggang online
Du kan vælge at bruge vores online tegneprogram til at planlægge netop dit rum. Her kan du også tegne alle dine mål og installationer ind, så tegningen bliver helt præcis. Med online tegneprogrammet er det også hurtigt og nemt at skifte enkelte elementer ud på tegningen, hvis du skifter mening eller ønsker ekstra opbevaringsplads. Når din tegning er færdig, kan du vælge at finde elementerne direkte i webshoppen og bestille det hele selv. Du kan også sende din tegning til vores konsulenter, der gerne sender et samlet link til dig, så du kan bestille hele projektet samlet. Vores konsulenter tjekker naturligvis også projektet efter i sømmene, så du sikrer, at der er taget højde for alt.

Uanset hvilken løsning, du vælger, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
 

Mere inspiration til din baggang

Se bryggerset: Cleveland til den aktive familie
Kundecase: Funktionelt, sort bryggers