Bryggers Inspiration

Praktisk bryggers - Daytona hvid

Et eksempel på et moderne brygges med gode opbevaringsmuligheder og praktiske løsninger til en travl dagligdag. Bryggerset er med flotte fronter i Daytona hvid, der er en ekstra stærk låge med overflade i højtrykslaminat, der holder til den daglige brug. Bordpladen er en praktisk hvid laminat bordplade med en underlimet stålvask.

Arrangementet i højre side med siddeplads er indrettet med fokus på opbevaring og praktisk funktion, hvor skufferne er optimale til opbevaring af eksempelvis huer og vanter. Der er bøjlestænger i højskabene til husets beboer og gæsters overtøj, samt overskabe til opbevaring af ekstra overtøj.

Sammen med alle de praktiske funktioner er skabene arrangeret, så de fremstår som et møbel, der passer til den nordiske indretningsstil og indbyder til at blive anvendt i praktik.

Skabsarrangementet med vasken fungerer som et grovkøkken med plads til opbevaring af rengøringsartikler og en vask, hvor man kan ordne blomster eller vaske ungernes fodboldstøvler. Bordpladen giver plads til at kunne lægge vasketøj sammen tæt på både vaskemaskine og tørretumbler. Underskabene giver god mulighed for også at have vasketøjskurven tæt på.

Kunne du tænke dig et moderne funktionelt bryggers som dette?

Så kontakt os på info@kitchn.dk og få et uforpligtende tilbud.



Grebsfrit Bryggers - Sebring hvid

Stilrent bryggers med mat hvide grebsfrie fronter og skydedørsskab. Der er brugt 80 og 100 cm brede skuffer med fuldt udtræk og softclose under hele bordarrangementet. Højt placeret over bordet er der monteret en enkelt række overskabe med Aventos topbeslag, som sikre fri adgang og fuld udnyttelse at overskabene. Der er monteret integrerede LED-spots under overskabene, der giver et godt arbejdslys.

Skydelågerne er med hvide aluminiumsrammer og dækker både teknikskab og vaskesøjle, som derved er gemt flot væk. Der er ekstra dybde i skydedørsskabet af hensyn til blandt andet betjeningen af vaskemaskinen. Bordpladen er en mørk laminat bordplade med underlimet stålvask, og blandingsbatteriet er et Hans Grohe S2 Variarc.

Kunne du tænke dig et super elegant bryggers som det her?

Kontakt os på info@kitchn.dk og få et uforpligtende tilbud.



Praktisk Bryggers model Plano Nature

Traditionelt bryggers med slidstærkt melamin med træsstruktur. Den lyse front giver et autentisk og let design til trods for at funktionaliteten er sat i absolut højsæde i denne baggang. Vaskemaskine og tørretumbler er hævet op i en ergonomisk korrekt arbejdshøjde med praktiske skuffer under – bemærk at den øverste lave skuffe indeholder et udtræk til f. eks. at sætte vasketøjskurven på.

Resten af bordarrangementet er bygget op med 4 skuffesektioner med tre skuffer i hver. Bordpladen er 28 mm laminat med afrundet forkant og underlimet stålvask. Samme plade er anvendt både over og under vaskemaskine og tørretumbler.

Bagvæggen består af 2 brede combi garderobeskabe, der har 40 cm brede indvendige skuffer i den ene side af skabet og 60 cm bøjlestang i den anden side. Pladsen både over og under garderobeskabene er udnyttet med henholdsvis topskabe og sokkel-skuffer. Topskabene har tophængte låger i Aventos beslag, som giver fuld udnyttelse af opbevaringsrummet. Under skabene er der monteret 4 sokkelskuffer med fuldt udtræk og softclose, hvilket på elegant vis udnytter alt potentiel spildplads. Skabe og skuffer er monteret med brede handicapvenlige greb.

Kunne du tænke dig et smart og funktionelt bryggers som dette?

KLIK LIGE HER - og se hvordan du får lavet gratis tegninger af din nye bryggersløsning.



Bryggers - Cleveland natur eg

Klassisk baggangsmiljø / bryggers. Den slidstærke Cleveland front i egestruktur er et sikkert og holdbart valg til et rum, som bliver udsat for hård brug. Her er der valgt traditionelle hyldeskabe og overskabe. Bordpladen er et mørkt laminat med underlimet stålvask, der giver gode arbejdsbetingelser.

Vaskemaskine og tørretumbler står oven på to dybe skuffer. Over maskinerne er der to tophængt topskabe, der giver ekstra opbevaringsplads og optimerer tilgængeligheden til skabene. Bemærk de indbyggede LED spots i alle overskabe, der giver et godt arbejdslys.

Kunne du tænke dig en elegant entré som her?

KLIK LIGE HER - og se hvordan du får lavet gratis tegninger af din nye bryggersløsning.



Walk-in bryggers med skydedøre

Hvorfor ikke skjule hele baggangen bag et par dekorative skydedøre? Her er valgt en elegant løsning, hvor opbevaring, reoler, vaskesøjle med mere er rykket bag skydedøre, så alt gemmes smukt af vejen, når man ikke er i gang med noget. Elegant LED spot belysning kan give dig et optimalt arbejdslys i dit bryggers.  

Med et walk-in bryggers er det nemt at få plads til de mest nødvendige ting - både på hylder og i skuffer. Det giver også rig mulighed for opbevaring af både strygebræt, tørrestativ og lignende. Lav eventuelt plads til en bordplade, så der er gode arbejdsmuligheder. Dette kan kombineres med praktiske højtplacerede hylder, der giver ekstra opbevaringsplads.

Skydedørsløsningen er også en ideel løsning til at bygge et teknikskab, som mange hjem efterhånden har brug for – lige fra el-tavle, hjemmeservere, varmeanlæg og ventilation.

Kunne du tænke dig en smart walk in bryggersløsning som denne?

Kontakt os på info@kitchn.dk og få et uforpligtende tilbud.

Inspiration til bryggers indretning

Bryggerset er hjemmets mest praktiske rum og skal gerne kunne tåle en lidt hårdere brug. Her kan vasketøjet ordnes, du kan opbevare overtøj og beskidte sko, og hunden kan ligge og tørre efter en våd gåtur. Men selvom bryggerset skal være et praktisk rum, så betyder der ikke, at det ikke kan være indbydende og hyggeligt. Med en velovervejet indretning og flotte bryggersskabe med god opbevaringsplads kan det faktisk være en hel fornøjelse at tage sig af praktiske gøremål.

Hos Kitchn.dk finder du inspiration til bryggersindretning, og du kan bestille skabe, bordplader og andre elementer til dit bryggers online. Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud på et nyt bryggers, så er du altid velkommen til at kontakte os på info@kitchn.dk

Nyt bryggers med smarte detaljer


I dag kan du lave et bryggers i samme flotte design som dit køkken badeværelse - det skaber en rød tråd gennem hele huset. Vælger du en indretning med smarte detaljer, så får du også et yderst funktionelt bryggers. Vælg for eksempel underskabe  eller -skuffer, som kan placeres under vaskemaskinen og tørretumbleren. På den måde får maskinerne en ergonomisk korrekt arbejdshøjde, og det bliver både nemmere og hurtigere at vaske tøjet. Du kan også vælge at gemme din vaskesøjle væk bag en skydelåge.

Når du kigger på bryggersskabe, må du heller ikke glemme højskabene. Har du pladsen til dem, får du med et højskab masser af opbevaringsplads, og indretter du skabet med en bøjlestang, Du kan selvfølgelig også indrette dine bryggersskabe med hylder, kroge og kurve, ligesom du kan vælge modeller med den smarte softclose funktion. Også sokkelskuffer kan være en god måde at få ekstra opbevaringsplads.

Med de smarte detaljer kan du få plads til både tøj, rengøringsmidler og rene håndklæder i dit nye bryggers

Få en gratis 3D tegning


Der er meget at vælge imellem, når du vil lave nyt bryggers, og det kan måske være lidt overvældende. Skal du vælge skuffer eller skabe? Skal fronterne være grebsfri? Og hvad med bordpladen? Hos Kitchn.dk er der hjælp at hente. Uanset om du drømmer om at lave nyt bryggers, køkken, badeværelse eller garderobe, så tilbyder vi at udarbejde en gratis 3D tegning over dit projekt. Samtidig får du et helt uforpligtende tilbud på eksempelvis den bryggersindretning, vi viser på 3D-tegningen. Det hele klarer vi på under 24 timer på hverdage - og har du rettelser, foretager vi gerne disse og sender dem til dig sammen med et nyt tilbud.

Falder det i din smag, kan du nemt og hurtigt bestille dit nye bryggers online.

Køb nyt bryggers hos Kitchn.dk


Hos Kitchn.dk har vi gjort det nemt at handle på nettet. Her kan du i ro og mag finde de elementer, der passer til lige netop dit drømmebryggers. Har du brug for hjælp undervejs, så sidder vores kundeservice klar til at hjælpe. Du slipper for ventetiden i fysiske butikker, og du skal ikke selv tage dig af den besværlige hjemtransport med ofte tunge varer. Hos Kitchn.dk tilbyder vi gratis levering, når du bestiller for mindst 2.000 kr. Har du brug for det, kan vi også hjælpe med opmåling og montering.

Tag et kig på vores sortiment og bliv inspireret til dit nye bryggers.

OM KITCHN.DK

Kitchn.dk er en dansk køkkenfabrik – som holder til i Aulum, Midtjylland, og har produceret køkken, bad og garderobeskabe i god kvalitet siden 1973. Produkterne bliver solgt i hele Danmark til både private, institutioner og erhvervskunder.

Vi har altid ønsket at gøre køkkenkøbet nemt og billigt. I begyndelsen af 1990’erne var vi blandt de allerførste til at introducere skabe, som forbrugerne med lethed selv kunne samle og montere. Dette har vi arbejdet videre på lige siden, og har idag meget udførlige og lette samlevejledninger til vores produkter, som fra starten af er lavet til gør-det-selv markedet. Hvis du hellere vil have færdigsamlede skabs-elementer til dit køkken, bad, bryggers og garderobe færdigsamler vi også gerne produkterne færdig fra fabrikken. Vi tilbyder endvidere en bred vifte af service ydelser, såsom f.eks opmåling og montering, via et samarbejde med montører over hele landet.

Support


Kontakt vores support, hvis du har spørgsmål ang. vores produkter eller ordre. Vores mailbox er aldrig lukket - og telefonerne er åbne hverdage fra kl. 8.30-15.30.

info@kitchn.dk

0 varer i kurven