Renovering af badeværelse

Hvis du går og overvejer en renovering af badeværelse helt eller delvist, så er der mange gode fifs, som kan spare dig for en del penge på den lange bane. Hos Kitchn.dk har vi mange gør-det-selv-kunder, som jævntligt kommer med forespørgsler ift. renovering af badeværelse og hvordan de kan få drømmebadeværelset, uden at skulle bruge store summer. Derfor har vi lavet denne guide til dig.

Før du går i gang med at renovere...

Hvis du selv vil renovere dit badeværelse, for at spare udgifterne til håndværkere, så skal du være ekstra grundig i dit indledende arbejde. I det øjeblik at du har afmonteret de gamle elementer, er der ikke ingen vej tilbage, og derfor handler det om at have alle de nye elementer samt projektplanlægningen på plads, INDEN du så meget som tænker på at røre ved de eksisterende elementer og installationer. Hvis du gerne vil spare lidt penge ift. elementerne kan vi levere dem billigt og usamlede, så du har flere penge at gøre med til andre dele af projektet.

Renoveringen skal gå stærkt!

Med mindre du har to badeværelser i din bolig, så vil vi på det kraftigste anbefale, at badeværelsesrenoveringen skal gå hurtigt, når først du er begyndt. Lad være at starte andre projekter sideløbende og sørg for at din plan er gennemtænkt og helt på plads, inden du starter. Det kan virke indlysende, men alt for ofte ser vi eksempler på badeværelsesrenovering, som er trukket ud, blevet pauset eller på anden vis stagneret pga. uforudsete komplikationer.

Badeværelset er det værste rum at mangle i dit hjem, da de daglige gøremål, som vi normalt tager som en selvfølge, hurtigt bliver meget komplicerede. Så derfor er det vigtigt at du, inden du begynder dit renoveringsprojekt, har fået alle trin i processen timet og tilrettelagt. Hvis du eksempelvis skal bruge håndværkere til dele af renoveringen så sørg for, at der er aftalt præcise tidsrum for arbejdet og få afstemt med dem, hvor meget du præcist skal forberede inden de kommer osv. - så du ikke ender med et irriterende evighedsprojekt.

Toilet og brusekabine er det vigtigste dele af dit badeværelse, derfor bør du enten starte eller slutte med disse, så du ikke skal undvære de basale funktioner i længere tid og ender med at skulle rende naboer og venner på dørene tidligt om morgenen.

Held og lykke med renoveringen af dit badeværelse. Hvis du har spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice for en uforpligtende snak om dine muligheder og hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvor stort er dit renoveringsprojekt?

Det første du skal gøre, er at sætte dig ned og tænke dig godt og grundigt om. Hvad er det for et badeværelse du/I ønsker? Hvilke behov har I i hverdagen - og hvordan kan de blive dækket? Er rummet stort nok til det nye badeværelse, eller skal I have flyttet en væg eller lignende for at det kan blive som det skal være? - Selvom du er gør-det-selv-mand/kvinde, så vil vi anbefale, at hvis din renovering af badeværelset involvere modificeringer af de oprindelige konstruktioner i din bolig, så skal du involvere en fagmand, så du er sikker på at undgå problemer med bærende vægge eller installationer, som hurtigt kan give din bad-renovering meget lange udsigter.

Vælg de rigtige elementer og materialer

Hvid du ønsker rigtig meget opbevaringsplads på badeværelset kan det være, du har overvejet en løsning med skydelåger. Højskabe er langt billigere end skydedørsløsninger, som til gengæld optager mindre plads ud i rummet. Her er med andre ord en post i budgettet, som virkelig flytter på badeværelsets samlede pris, men som til gengæld kan give følelsen af et større rum.

Glem ikke stikkontakterne og belysningen

Skal du igang med den helt store renovering af badeværelset, bør du ikke glemme elarbejdet.

Så er det måske tid til at overveje hvordan dine stikkontakter er placeret i dit badeværelse. Eksempelvis hører vi tit, at kunderne savner én eller flere kontakter ved vasken til alt fra krøllejern til barbermaskiner. Derfor bør du, hvis du alligevel skal have ryddet rummet fuldstændigt for at renovere, overveje at få fræset ud i væggen til et par ekstra kontakter ved spejlet, da det oftest er foran spejlet, at vi bruger vores elektriske udstyr.

Du kan ikke få lys nok på dit badeværelse. Det er sandheden. Ikke desto mindre er der mange der ikke har set lyset, så at sige. Derfor kan vi ikke sige det tydeligt nok. Det er KUN en fordel at placere rigeligt med lyskilder i dit badeværelse. Du kan med fordel kombinere det, så du dels har spots ved spejlet, som giver det optimale make up lys og dels har spots i loftet, gerne med dæmper, så du kan få det lys du behøver i hverdagen, men også kan dæmpe det, hvis der er dømt forkælelse i badekarret eller vil undgå at plirre med øjnene fra morgenstunden.

TEGN DIT DRØMMEKØKKEN HER
Modtag inden for 24 timer