Cookies og Tracking

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vejledning - 7 dage om ugen 9.00-22.00

97 43 05 00

Trustpilot

Rengøring og vedligehold af bordplader

Vælg den rigtige metode, når du rengører og vedligeholder din bordplade.

Laminatbordplader

Den daglige rengøring
Laminatbordplader rengøres også med en klud og lunkent sæbevand i det daglige.

Få pletter af din laminatbordplade
Skulle der komme pletter på bordpladen som ikke kan fjernes ved normal rengøring, kan der bruges klorin og vand. Sørg for at tørre grundigt af og lufte ud efter behandlingen.

Grundrengøring
Trænger din laminatbordplade til at blive opfrisket, kan du med fordel benytte vores laminatrens, der efterlader bordpladen frisk og ny-udseende.

Massive træbordplader

Den daglige rengøring
Til den almindelige rengøring af massive træbordplader, kan du bruge en almindelig klud vredet op i lunkent vand til den daglige rengøring. I de tilfælde hvor almindeligt vand ikke er tilstrækkeligt, kan der anvendes sæbespåner eller brun sæbe, men brug ikke mere end højest nødvendigt.

Undgå følgende produkter på massive træplader:
Skurepulver – det kan gøre pladen mat.
Sulfo – det affedter bordpladen og gør den modtagelig for snavs.
Skuresvampe – de ridser og giver misfarvning.

Pleje af træbordplader
Massive træbordplader skal olieres. Efter oliering skal overskydende olie tørres væk, da det ellers vil hærde op på pladen og give skjolder. En massiv bordplade skal behandles jævnligt. Vi anbefaler efterbehandling 2 til 4 gange om året, alt afhængig af, hvordan og hvor meget pladen bruges til dagligt. Pladen trænger til olie, hvis f.eks. væske ikke preller af på overfladen. En umættet plade vil endvidere syne kedelig og virke ru at røre ved. Omkring vask og kogeplade skal der ofte olieres lidt hyppigere end på resten af pladen.

OBS: Olieklude kan selvantænde, så husk at putte engangshandsker og klude i en plastpose, gerne med lidt vand, luk herefter posen tæt og bortskaf den herefter i en affaldscontainer.