Cookies og Tracking

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Vejledning - 7 dage om ugen 9.00-22.00

97 43 05 00

Trustpilot

Vaske

 
- 15 %
Marmorline Nice badvask i solid surface
DKK 5.125,00 4.356,25
På fjernlager
- 29 %
Marmorline Colombo vask i hvid, mat marmor D: 48 cm
- 29 %
Marmorline Colombo Night Sky i mat  granitex D: 48 cm
   

Stort udvalg i vaske

 
Inden du vælger din vask, så overvej nøje dine behov og ønsker til vasken. Hvilken størrelse, materiale og form søger du? Vasken skal være praktisk og passe til dine arbejdsgange samtidig med at den skal passe ind i designet i dit køkken, bryggers eller bad.

 

Køkkenvaske


Vi lagerfører køkkenvaske til både små og store behov. Skal du have ny vask i et eksisterende køkken eller bryggers eller have helt nyt køkken eller bordplade inkl. vask? Tag udgangspunkt i dit nuværende køkken og overvej, hvad der virker og ikke virker i indretningen - på den måde kan du hurtigt spore dig ind på, hvad det bedste valg af vask vil være til dine behov.

Vores lagerførte vaskmodeller er vist i webshoppen, men skulle du ønske en specifik vask fra en vaskleverandør, så kontakt os, så skaffer vi den ønskede vask til en god pris.


Materialer og farver
En stålvask er det klassiske og sikre valg til både køkken og bryggers. Stålvasken tåler høj varme, og er robust og resistent. Stål er et hygiejnisk materiale, der er nemt at rengøre, og det er derfor et praktisk valg til både køkken og bryggers.

Sorte køkkenvaske er blevet et populært valg til køkkenet, da det kan give et eksklusivt look til det mørke køkken eller skabe kontraster i det helt lyse køkken. Her har vi bl.a. de sorte køkkenvaske i Tectonite fra Franke. Tectonite er et glasfibermateriale udviklet af Franke til køkkenvaske. Det er et slidstærkt og robust materiale, der ikke ridser let.


Nedfældning, underlimning eller planlimning
Der findes flere forskellige metoder til montering af vask - og priserne kan variere meget fra type til type.

Nedfældning: Ved nedfældning laver man et hul i bordpladen, som vasken lægges i og der fuges rund ved kanten, så der ikke kommer vand mellem vask og bordplade. Det betyder, at vaskens kant ligger oven på bordpladen med en lille niveauforskel. En nedfældningsvask er det billigste alternativ og en nem løsning til gør-det-selv projektet, da du selv kan stå med monteringen.

Underlimning: Hullet til vasken fræses op fra undersiden af bordpladen, så der kun er ganske få millimeter tilbage, som vasken sidder i. Selvom det kan lyde skrøbeligt, så er det en utrolig holdbar løsning, hvor vasken kan bære mere end 100 kg. tryk. Underlimning anbefales særligt til laminatbordplader og er en af de mest almindelige monteringsformer i denne type bordplader.

Planlimning: En planlimet vask monteres i en fuge på 2-3 mm, så der ikke er nogen kanter at støde imod, når man tørrer bordpladen af. Planlimning bruges primært til natursten, da bordplader i træ arbejder og derved kan lave revner i fugen.


Kan jeg selv montere vasken?
Typen af vask er afgørende for, om det er noget, du selv kan stå med. Vælger du en nedfældningsvask, kan du nemt stå med monteringen selv. Vælger du derimod en underlimet eller planlimet vask, så anbefaler vi, at du lader bordpladeleverandøren montere vasken, da de har de bedste værktøjer og muligheder for at montere vasken korrekt.

Vores standard vaske her på siden er til nedfældning - ønsker du en anden type vask, så kontakt os her.

 

Badvaske


En badbordplade med integreret håndvask kan fuldende looket i dit badeværelse. Uanset om du har et stort eller lille badeværelse, kan du finde et stort udvalg af vaske i forskellige udformninger og størrelser. De fleste badvaske, du finder på vores webshop, er i støbt marmor, som er det mest populære materiale. Har du andre ønsker, så kan vi dog også hjælpe.

Søger du en badvask på specialmål? Læs mere her: Badvask efter mål